top of page

Vi begynder at fjerne 100 år gammel maling indvendig


Jesper Simonsen i gang med at fjerne maling

På en kold decemberdag starter arbejdet med at fjerne den indvendige maling på Freja.

Jesper har sat en arbejdsdørk op i bunden, så vi kan sidde rimeligt og arbejde. Men stadig er det noget trægt arbejde, der går langsomt og støver helt gevaldigt. Støvmaskerne hjælper ikke meget, og man kan spekulere i, hvor sund den gamle maling er at indånde.

Vi bruger sliberondeller til boremaskiner, der skal skiftes allerede efter få bord mellem spanter og svøb. Det bliver godt og vel 1,5m fjernet maling, før vi kalder fyraften.

Indtil da er et enkelt bord ved agterstævnen fjernet, så vi kan se tilstanden på bjørn, stævn og kigge ind til spanterne.

Agterstævnen har det ikke for godt.

Konklusionen er, at agterstævnen ikke har det for godt og vi skal have produceret en ny. Det kræver at klædningen agter løsnes, så vi kan få den ud og bruge den som skabelon til en ny.

Ellers har det været en flot dag at være på bådpladsen i Svanemøllehavnen.

bottom of page